1994 Gjøvik, Norge

Hele himlen står i sang – det er titlen på den kantate over Brorson- tekster som den norske komponist och organist Henrik Ødegaard skrev till Norbusang 5 i Gjøvik. Ett verk, hvis strofer endnu i lang tid vil flintre runt i hovederne på alle de hjemvendte korsangere.

Afslutningskoncerten I Gjøvik Kirke søndag eftermiddag viste, at der var tale om en veltilrettelagt komposition, som fængslede de unge korsangere fra den første korprøve. Det var en fornøjelse at følge arbejdet med at få samlet alle trådene fra stemmegruppeøvelserne, til hele værket stod klart med dobbeltkor, sopansolist og instrumenter. Til to af satserne blev teksterne ydermere udtrykt af en dansegruppe. Denne uropførelse var en stærk og varm oplevelse for både tilhørere og medvirkende og var stævnets absolutte højdepunkt, selv om vi havde andre gode stunder i form af gospelsangere fra New Orelans, indianermusik fra Andesbjergene, natteoptræden på ”Singers Corner” i gågaden, kirkekoncert med det, vi havde med hjemmefra, og hele samværet på skolerne, hvor vi snorkede om kap på luftmadrasserne.

Den vellykkede musikalske side af sagen overskyggede de praktiske mangler, der altid viser sig i løbet af sådan et stævne. For eksempel var vi i Hårslev Kirkekor glade for den lille, gamle bus, som vi havde lånt til turen, da der ikke var taget højde for befordring af børnene fra skolen til kirken og omvendt. Men Tove Lund- borg og hendes lille stab fik også det problem ryddet af vejen, og de, der kunne og ville, fik sig et par gode traveture i perfekt vejr med udsigt til et smukt stykke Norge.

Set fra ett meget lille nordfynsk kirkekors synspunkt var det et stævne, der gav stor musikalsk oplevelse og inspira- tion til at komme videre, mod til at fortælle kammeraterne i skolen at det er kjempegøy at synge i kirkekor.

Text: Else Valeur Clausen, Hårslev Kirkekor, ur “20 år med Norbusang”

 

Related posts